Den 21-12-2011
I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår fra alle os på gården.
Den 02.10.2011
I går måtte vi meget pludselig og med stor sorg sige farvel til vores dejlige Cassio.
Hun blev kørt ned og døde på stedet.
Hun nåede kun at blive 9 måneder gammel, men på trods af det nåede hun at bringe meget glæde og liv i vores lille familie.
Gid hun må lege videre og lave ligeså meget ballade/glæde i hundehimlen som hun har gjort i vores hjem..
Hun vil altid være i vores hjerter og tanker.
Sov godt Cassio.
Den 28.01.2011
I dag har vi desværre måtte sige et pludselig farvel til vores dejlige hund, Dolly.
Hun har været en fantastisk ven og givet os mange skønne oplevelser. Tak for det.
Jeg ved hun vil bringe ligeså meget liv og glæde i hundehimlen, som hun har gjort det i vores hjem. Heldigvis vil hun altid være hos os i vores tanker og hjerter.
Hun er elsket og savnet.
Sov godt Dolly.
Den 17 november 2010
Så er Amy drægtig, se mere under C-kuld
Den. 24. oktober 2010
Så er Amy parret, se mere under C-kuld
Den. 14. oktober 2010
Amy er kommet i løbetid og vi planlægger at lave en parring med Churnwood Ambassador Royal (Milton) og håber at der kommer et dejligt kuld racetypiske og sunde hvalpe ud af dette.. Se mere om Milton på
http://churnwood.dk/hunde/Milton/milton.htm og se mere om Amy her på siden..
Den 23. juni 2010
Vi var ved dyrlægen i mandags og må desværre meddele at der ikke var hvalpe i Amy i denne omgang... øv
Skrevet den 31. maj 2010
Vores dejlige Amy blev den 15. maj parret med Eastfarm's Kizmeth (Kio) og vi håber meget at det giver nogle dejlige hvalpe, som så skulle komme til verden i uge 28. Du kan se mere om Amy her på vores hjemmeside og mere om Kio på http://home.aland.net/m04015/index_eng.htm
Vi venter nu på at få hende scannet for at se om det er lykkedes, opdateringer følges.
Skrevet den 14. april 2010
Vi er i fuld gang med at planlægge Amys første parring, som gerne skulle være nært forstående. Mere info følger.
Skrevet den. 30.11.2009
Vi tager det stille og roligt her i julen og ind i det nye år. Men der kommer helt sikkert et c-kuld på et tidspunkt, men det er vigtigt for os at vi og vores hunde har tid, lyst og overskud til det. Så der skal tålmodighed til.. Jeg vil helst ikke sige noget nærmere end muligvis engang i 2010.
Skrevet den. 11.01.2009
Ja, så har Dolly født 9 dejlige hvalpe, 6 tæver og 3 hanner. Hun fødte natten til lørdag og det var en lang fødsel i forhold til sidste gang, men det vigtigste er dog at vi kom godt igennem. Vi var dog alle (hunde og mennesker) meget trætte i går, lørdag, så vi fik ikke lige opdateret hjemmesiden med det sammen...
Se mere under "B-kuld 2009"
Skrevet den. 8.12.2008
Dolly er blevet scannet i dag og hun er med hvalpe, så vi forventer at hun føder, et dejligt kuld hvalpe omkring den 10.01.2009.
Da vi efter en positiv scanning, vil begynde at skrive eventuelle hvalpekøbere på en venteliste, er du velkommen til at kontakte os, helst per telefon, hvis du/I er interresserede i en hvalp fra os.
Skrevet den. 13.11.2008
Det er længesiden der er sket noget her på siden. Vi har haft lidt travlt.
Men nu sker der enderlig noget.. Vi var desværre nødt til at melde fra til udstillingen i Herning, som vi ellers havde glædet os til, da Dolly og Amy kom i løbetid..
Vi tog i stedet en tur til Motala i Sverige, hvor vi havde fundet en fin hanhund til Dolly, nemlig Robban også kaldet
Fjälls-Angels Robert Welsh. Hun blev parret og nu håber vi at der kommer nogle fine hvalpe ud af dette møde. Vi venter bare på at vi kan scanne Dolly om ca 22 dage
.. Vi skal nok skrive hvad scanningen siger..
På billedet ses Dolly til højre og Robban til venstre.
Den 6.6.2008 var Amy til dyrlægen men ikke fordi hun var syg, vi skulle bare have taget røntgenbillede af hendes hofter. Jeg vælger også at få taget albuer samtidig, når hun er i narkose. Albuerne er ikke et krav, men jeg synes det er rart at vide.
Da Dolly fik hendes bedømmelse gik der 3 uger inden vi fik svaret fra Dansk Kennel Klub, men siden har de indført et nyt system og der gik kun en ugen inden vi havde Amys resultat. Ros til DKK for det.
Nå, så til resultatet Amy fik A i hofter og 0 i albuer, hvilket er det bedste man kan få. Så vi var selvfølgelig meget glade.
Den 1.6.2008 var der stor udstilling i Varde, som vi bor lige ved, så vi var selvfølgelig tilmeldt med begge hunde. Det var endnu en dejlig sommer dag i det danske land og selvom det var svært at finde skygge til hundene, lykkedes det.
Dolly fik "Very good" og blev placeret først i åben klasse. Hun fik meget ros blandt andet for hendes hoved, udtryk, vinkler, hals og bevægelse.
Amy fik også "Very good" og blev også placeret først i juniorklassen. Hun fik ros for hendes feminine hoved, udtryk, hals, ryglinje, temperament og pels.
Lige en lille kommentar til Oscar (Armani fra vores a-kuld) som også var med på udstillingen. Det klarede I jo flot og det gik jo også godt. Det var hyggeligt lige at se jer.
Så alt i alt var det en vellykket dag.
Den 25.05.2008 var der udstilling i Spaniel Klubben og vi var med. Vi havde både Dolly og Amy med på denne vidunderlige sommerdag.
Dolly fik "Very good" og blev placeret først i åben klasse. Hun fik meget ros for hendes udtryk, hals, vinkler, farve.
Amy fik "Sufficient" (det var vi lidt skuffet over). Hun fik også ros for hendes udtryk, væsen, øjne, pels, men hun var for let og spinkel til dommerens smag.
Vi har valg at det ikke bliver til en parring af Dolly i år, men i stedet for bliver det til foråret 2009. Vi havde regnet med at hun muligvis skulle parres sidst på dette år, men da vi skal giftes i august, synes vi at det var bedre at udsætte det til næste år..
Udstillingen i Odense var Amys første på "egne ben" (uden Dolly), men det gik super godt. Hun fik EXCELENT og blev tredje bedst i juniorklassen. Vi var meget tilfredse og havde endnu en god dag..
Yes!! Så har vi fået godkendt vores ansøgning om kennelmærke, så nu hedder vi "Wonderful Welsh`s". En kort men god nyhed..
30.11.2007
Den 3. og 4. november var vi til DKK's nationale udstilling i Herning.
Dette var Amys første udstilling og derfor var vi meget spændte på hvordan det ville gå. Men hun klarede det rigtig godt og fik Bedste Hvalp i Racen. Dolly fik en 1. plads og blev 3. bedste tæve i klassen.
Så det er jo super godt med begge hunde.. Vi er meget tilfredse og havde en god dag i Herning.
30.07.2007
Til alle Jer der interesseret har spurgt efter et B-kuld
Vi har endnu ikke fastsat et tidspunkt for hvornår næste parring skal forgå. Vi vil gerne være sikker på at vi og vores tæve har overskuddet til et nyt kuld, for at vi kan sikre at hvalpene får de bedste betingelser for en god start på livet. På nuværende tidspunkt kan jeg sige så meget at det først bliver en gang i det nye år. Vi skal nok annoncere tidspunktet og flere detaljer når dette er på plads, her på hjemmesiden.